Olav Bertel Bertelsen.Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø
7. april 1906, Holbæk - 22. april 1969, København
Kriminaloverbetjent. Leder en periode i 1944 af modstandsorganisationen "Holger Danske".
| Holger Danske: Generelt | ... Dines Bogø ... | Besættelsen: Generelt | ... Dines Bogø ... | Holmen: Generelt |
Karriere og familie
Olav Bertel Bertelsen er nok mest kendt som "OB", der i 1944 var leder af Holger Danske.
 |
DB |
Olav Bertel Bertelsen er født ved Holbæk og han fik Præliminæreksamen fra Samsø Kost- og realskole. Han var landvæsenselev på Lolland. Den 1. juni 1931 blev hans ansat ved Frederiksberg Politi, hvor han fra 15. december 1940 var tilknyttet kriminalpolitiet. O.B. Bertelsen blev udnævnt den 1. april 1944 til kriminaloverbetjent. De 29. oktober 1934 var han blevet gift i Bogense med den tre år yngre Agnes Amalie Rasmussen, som han kendte fra Frederiksberg. De fik børnene Peter og Lise. Han var "Under jorden", da Politiet blev taget den 19. september 1944. Efter Befrielsen fortsatte han tjenesten på Frederiksberg Politi. Han fik orlov den 1. april 1946 og forlod politiet den 30. september 1947. Agnes og Olav Bertelsen blev skilt i 1955. |
Efter hjemkomsten fra Sverige boede han hos Lis(e) og Helmer Bomhoff i deres villa i Hjortekær, hvor Flammen ofte havde boet kælderen i i 1944.
Senere boede han på Rymarksvej 26 i Hellerup og så fra 1950 på Roskildevej 74 på Frederiksberg.
Vagtmester, Holmen, København
Olav Bertelsen boede på Refshalevej. I nr. 6 i årene 1952-59 (foto tv.) Derefter til sin død i nr. 16.
Erdkehlehuset, Refshalevej 16.
Fra 1952 til sin død var Olav Bertelsen vagtmester på Marinestation Holmen. (Fotos: Det Kongelige Bibliotek, privatarkiv og Dines Bogø's arkiv)
Hjertelammelse
Han fik en hjertelammelse i tjenesteboligen "Erdkehlhuset", Refshalevej 16, Kbh. K. Indbragt til Sundby hospital den 22. april 1969, hvor han blev erklæret død.
Olav Bertel Bertelsen blev bisat fra Vor Frelses kirke på Christianshavn den 28. april 1969. Han blev begravet på sin fødeegn. Kundby sogns kirkegård ved Holbæk. Gravstedet er nedlagt, men gravstenen er bevaret.
Modstandsbevægelsen
I 1941 var han blevet tilknyttet modstandsorganistionen "Vædderen" og senere "De Frie Danske".
Fra maj 1942 var han i kontakt med Muncke-brødrene, Stjerne Radio, Istedgade 31 og han blev aktiv i den første "Holger Danske organisation", der formelt blev samlet i sommeren 1943.
Stjerne Radios bestyrer Josef Søndergaard "Tom" havde været garder sammen med O.B. Bertelsen.. Illegale blade blev trykt i Stjerne Radio, senere flyttede man trykning til den villa, hvor Bertelsen boede på Sylows Alle 6 på Frederiksberg.
Som ansat i politiet var han istand til at skaffe Modstandsbvægelsen oplysninger fra politiet arkiver. O.B. Bertelsens politiskilt blev brugt, når man skulle fremstille illegale politiskilte.
Den 25. januar 1944 deltog Bertelsen sammen med fem andre i en aktion i bygningen Vesterport, hvor det lykkedes at hente tre tyske køretøjer.
Man omtaler Holger Danske som eksisterende i tre perioder I, II og III. Olav Bertelsen nåede at være tilknyttet alle tre organisationer.
Han var i sommeren 1944 blevet leder i Holger Danske og kontaktmand til Frihedsrådet. Dæknavn var Jønsson.
Den 8. august 1944 arrangerede Bertelsen et møde, hvor det bl.a. blev aftalt med Ella von Cappeln "Cap", at hendes to grupper skulle hjælpe Holger Danske, men ikke egentlig være en del af H.D.
Gestapo havde fundet frem til at der foregik illegale aktiviteter i Bomhoff's villa på Harsdorffsvej 4 på Frederiksberg.
Under en aktion den 4. sepember 1944 blev han såret i benet men slap væk. I dagene efter gav han ordre til at H.D. skulle mobiliseres i forventning om en Alliered invasion. I dobbeltbindet "Holger Danske" skriver seniorforsker Peter Birkelund på side 295 detaljeret om de forskellige kontaktsteder.
|
DB |
Kriminaloverbetjent O. Bertelsen var efterlyst af Gestapo. Hans foto blev fundet på et tidligere HIPO-kotor på Politigården i København efter Befrielsen. 
|
I slutningen af september 1944 havde O.B. Bertelsen foreslået overbetjent Harald Petersen, Helsingør som sin efterfølger. Et valg som han en del år senere omtalt som en meget stor fejl.
Det viste sig at Harald Petersen ikke havde de rigtige lederegenskaber.
Efter Befrielsen beretter O.B., at indtil efteråret 1944 var H.D. primært blevet støttet af SOE i London. Derefter havde man fået støtte, som Frihedsrådet skaffede.
Flere Holger Danske grupper skaffede dog sideløbende "støtte til det gode formål" på flere måder. Et eksempel er beskrevet her og her.
Den 26. september 1944 rejste Bertelsen illegalt til Sverige. Presset efter aktionen, hvor han blev såret var blevet for stort og han var for let genkendelig efter 13 år som aktiv ved Frederiksberg politi.
I Sverige blev han aktiv i Den danske Brigade's ordenpoliti.
Den 21. december 1944 sprængte Gestapo villaen på Sylows Allé 6, Frederiksberg, hvor familien Bertelsen havde haft en lejlighed. Villaen havde været anvendt både som trykkeri og mødested.
Diplom og våbentilladelse. Olav B. Bertelsen følte sig tilknyttet til flere kammerater fra Holger Danske. Hans gl. kammerat Chr. Kisling sørgede for i juni 1945, at våbentilladelse var i orden, da Bertelsen afmønstrede fra Brigaden.
Ved Befrielsen var O.B. Bertelsen i Sverige i "Den danske Brigade". Senere i 1945 mødte han Chr. Kisling, der var kompagnichef i Holger Danske. Zone-stationen, hvor Kisling havde været stationsleder, blev bl.a. anvendt af Flammen og Citronen. På værkstedet ændrede og omlakerede man køretøjer.
7. februar 1967. "HD-folk" hylder "Skipper", da han blev 50 år. Fra venstre:
Erik Schousboe Poulsen "Secreten", Kjeld Evers-Nielsen "Skipper", Olav Bertel Bertelsen "Jønsson" og Max Bæklund "Rolf".
Aktionen den 23. april 1969
 |
DB |
Fra Kongebrovagten observerer en vagtbetjent, at der er aktivitet ved hans netop afdøde kollega, vagtmester Bertelsens bolig på Refhalevej 16. I kikkerten ser man, at det holder flere køretøjer ud for bygningen. Han overlader vagten til en afløser og kører ned til Erdkehlehuset, som det stadig kaldes på Holmen på det tidspunkt. Han ser flere personer bevæge sig rundt inde i huset og da han tjenstligt spørger om, hvad der foregår får han oplyst. "Det er kriminalpoliti fra København og vi foretager en ransagning". Han kunne ikke få oplyst nærmere, hvad det drejede sig om. Han laver et notat i logbogen, men hører aldrig mere til den sag. Hvad ledte politiet efter? Der er flere teorier og også en del fakta. Politiet fandt ikke de papirer, som de ledte efter. De var hentet af en gl. nær ven og kammerat fra Holger Danske. |
Fra midten af trediverne og 60 år frem eksterede Kongebrovagten i den lille bygning. Herfra så vagtmandskabet, at der var aktivitet i netop afdøde vagtmester Olav Bertel Bertelsen forladte tjenestebolig et stykke længere inde ad Refshalevej.